| Tilbehør AN/VRC-12 og -53 |
Til køretøjsmontering af AN/VRC-12 serien samt AN/VRC-53 findes en serie af tilbehør. Herunder beskrives en del af det tilbehør der indgår i de til M151A1 beskrevne indbygningssæt.
| MT-1029/VRC |
![]() |
| Data | Monteringsramme MT-1029/VRC bruges til
montering af RT-246/VRC og RT-524/VRC. Rammen består af
en bundplade og et topstykke. På topstykket er der i
venstre hjørne en vandtæt tilslutningsboks, der
overfører de nødvendige forbindelser fra
sender/modtageren til den øvrige installation. På
boksens forside sidder en multifatning, som modsvarer
multifatningen "POWER INPUT" på
sender/modtageren. På undersiden sidder 3
multifatninger, hvoraf de 2 bruges til strømforsyning og
den sidste til betjeningskasse C-2229/VRC. Vægt: 8,4 kg. |
|
| MT-1898/VRC |
![]() |
| Data | Monteringsramme MT-1898/VRC bruges til
montering af R-442/VRC. Rammen består af en bundplade og
et topstykke. På topstykket er der i venstre hjørne en
vandtæt tilslutningsboks, der overfører de nødvendige
forbindelser fra ekstra-modtageren til den øvrige
installation. På boksens forside sidder en multifatning,
som modsvarer multifatningen "POWER INPUT" på
ekstra-modtageren. På undersiden sidder 3
multifatninger, hvoraf de 2 bruges til strømforsyning og
den sidste til betjeningskasse C-2229/VRC. Vægt: 3,6 kg. |
|
| AM-30 |
![]() |
| Data | Antenneafstemningsenheden AM-30 er
opbygget i en vandtæt kasse af stål. På oversiden er
der anbragt en antenneisolator med gevind for antennefod
AB-129/PR. På den ene endeflade er der anbragt et
4-polet mulitstik til strømforsyning og styreforbindelse
samt en koaksialfatning for tilslutning af antennekabel. Vægt: 4,5 kg. |
|
| AN-31-1 og AB-129/PR |
![]() |
| Data | Antenneleddet AN-31-1 (øverst) som
fastskrues i antennefoden AB-129/PR (nederst) består af
en metalstrømpe der er indstøbt i glasfiberarmeret
polyester. Dette giver et fleksibelt antenneled, der
tåler slag og som er udvendigt isoleret. Antennefoden er udført bøjelig af hensyn til muligheden for nedbinding af antenneleddet. |
|
| AB-15/GR og MS-116, -117 og -118 |
![]() |
| Data | Antenneudstyret til R-442 består af
antennefod AB-15/GR, antenneleddene MS-116 til -118 samt
adapter UG-273/U. Sidstnævnte fastskrues i antennefoden
AB-15/GR (nederst), og tjener som tilslutning for
antennekabel MK-108. Antennefoden er udført bøjelig af hensyn til muligheden for nedbinding af antenneleddet. |
|
| C-2299/VRC |
![]() |
![]() |
| Data | Betjeningskasse C-2299/VRC anvendes, hvor
2 køretøjsbårne sender/modtagere skal sammenkobles som
relæstation. Fra betjeningskassen kan de 2
radiostationer betjenes hver for sig, eller der kan
etableres automatisk retransmission. Kassen anvendes endvidere i køretøjer, hvor samtaleanlæg ikke indbygges, idet den kan tilsluttes direkte til sender/modtagerens MT-1029/VRC. Vægt: 1,2 kg. |
|
| C-2742/VRC |
![]() |
![]() |
| Data | Betjeningskasse C-2742/VRC benyttes i
forbindelse med sender/modtager RT-246/VRC, hvis
omskifter "POWER" da skal stå i stilling
"REMOTE". Fra betjeningskassen er det da muligt
af vælge sendeeffekt ("HIGH" eller
"LOW") og en af de 10 i forvejen indstillede
frekvenser. På kassens forside er der anbragt en kanalomskifter og en kontrollampe. På højre side findes en effektomskifter og et 18-polet stik for tilslutning af en anden betjeningskasse. På venstre side er der anbragt en kontrolomskifter og et 18-polet stik for tilslutning til fatninngen "REMOTE" på RT-246/VRC. Vægt: 1,0 kg. |
|
| Copyright © 2006 - 2012 WWW.M151A1.DK |